| |
|
Ofte stillede spørgsmål om coaching
-
Hvilke slags coaching findes der?
- Hvad er executive og business coaching?
- Hvilken "Return On Investment" (ROI) har man erfaring for?
- Hvad er Life Coaching?
- Er coaching kun for mennesker som er inkompetente og ude af stand til at klare sig selv?
- Hvordan er coaching anderledes end områder som: konsulent bistand, mentoring, psykoterapi, træning og undervisning?
- Hvad er karakteristisk for den coaching som Coach Kompagniets coaches udfører?
- Hvorfor tilbyder Coach Kompagniet en gratis prøve session?
- Hvordan foregår coaching?
- Findes der standarder og etiske regler for for coaching?
- Hvad skal der til for at blive en god coach?
|
|
|
| |
|
Hvilke slags coaching findes der?
For tiden findes der tre hovedgrene af Professionel Coaching: Personlig Coaching, Business Coaching og Sports Coachin, men hver af dem udvikler hurtigt forskellige specialer og de går også under forskellige navne.
Personlig Coaching kaldes f.eks. Life Coaching, Karriere Coaching etc. Det bruges ofte til at hjælpe folk i deres private side af livet, så som valg af uddannelse, Karriere beslutninger, personlig vækst, forbedring af personlige relationer, vægttab, forbedring af kondition etc.
Business Coaching kendes også som: Executive Coaching, Leadership Coaching, Corporate Coaching, Salgs Coaching, etc.
Sports Coaching udøves ofte af tidligere udøvere af sporten som ved hvordan man træner etc. i den pågældende sportsgren.
Der er forskelle mellem disse områder, men væsentligst er egentlig forskellen i hvem man coacher og hvilke temaer der coaches på, mere end de teknikker som anvendes eller den erfaring man har. Dog er det vigtigt at coachen personligt matcher den der skal coaches godt, f.eks. bør en Business Coach have tilstrækkelig stamina til at matche en topleder og turde sige de "hårde sandheder" til en person som måske ikke er så vant til at blive sagt imod.
[top] |
|
|
| |
|
Hvad er executive og Business Coaching?
Executive og Business Coaching arbejder coachen med en person som er ejer, topleder eller leder i en organisation. Fokus for coaching processen er typisk inden for områderne:
Løfte organisationens performance, strategi udvikling, udvikling af personlige leder egenskaber, projektledelse, organisationsændringer, team building, stress håndtering etc.
|
|
|
| |
|
Hvilken "Return On Investment" (ROI) kan man forvente af coaching?
Det er jo et naturligt spørgsmål som de fleste ledere vil stille sig selv inden de investerer i noget.
Desværre kan der ikke stilles nogen garantier da vi ikke kender hverken dig, din organisation eller dit marked i detaljer, men seriøse studier med ekstern evaluering, af coachings virkning på ledere i USA, har vist en gennemsnitlig ROI på over 500%.
En investering i ledercoaching på 1.000 kr har altså resulteret i besparelser/indtjening på over 5.000 kr. |
|
|
| |
|
Hvad er Life Coaching?
I Life Coaching arbejdes der med alle aspekter af klientens liv.
Personlig udvikling: Er du for stresset, er du god til personlig kommunikation?, træffer du gode beslutninger i dit liv?, evner du at planlægge så du når det du gerne vil?, får du sagt din mening og taget vare på dine egne behov etc.
Andre temaer kan være: Har du fået den karriere du drømmmer om?, bor du i din drømmebolig?, Lever du livet med den eneste ene?, passer du på dit helbred?, har du styr på din økonomi?, lever du det liv med dine børn som I alle har fortjent? og er der balance og helhed i dit liv?
Life coachen hjælper dig med at få styr på hvad du ønsker dig af livet, støtter dig til at lægge en plan for hvordan du kommer derhen og ikke mindst støtter dig i at handle så det der skal ske sker. |
|
|
| |
|
Er coaching kun for mennesker som er inkompetente og ude af stand til at klare sig selv?
Absolut nej!
Som professionelle coaches arbejder vi med mennesker ud fra en grundholdning om at alle mennesker er ressourcefulde. Der findes ikke ressourceløse mennesker kun mennesker i ressourceløse tilstande.
Coaching forudsætter at mennesker og organisationer er kompetente og eksperter i deres eget liv. Coaching er ganske enkelt for mennesker som med engagement ønsker at forbedre deres præstationer og skabe markante og holdbare forandringer.
Inden for sportsverdenen har det typisk været de bedste som først tog de nyeste metoder i anvendelse, herunder coaching.
Den berømte amerikanske basketball stjerne Michael Jordan blev sat af sit high school hold fordi træneren syntes at han manglede talent. I sit første år som NBA spiller var han en god professionel, men det var først da han kom under Phil Jackson's vinger at han udviklede sig til den største basketball spiller nogensinde.
Moralen er at selv en Michael Jordan har brug for en Phil Jackson.
- Tænk på coaching som en gennemprøvet metode til at støtte din personlige og professionelle udvikling.
- Coaching er en god støtte til problemløsning, og selv meget intelligente og top motiverede mennesker lever i en verden med problemer.
- Coaching hjælper dig til at udnytte dine evner maksimalt så du får de resultater som du faktisk er i stand til at skabe.
- Coaching er for mennesker og organisationer som seriøst og med engagement vil investere deres tid, energi og penge i at skabe markante og vedvarende forandringer.
- Selv de bedste magter sjældent at skifte fokus helt flydende, coachen hjælper med at flytte fokus fra det vante til nye spændende områder.
|
|
|
| |
|
Hvordan er coaching anderledes end metoder som: Konsulent bistand, mentoring, psykoterapi, træning etc.
Konsulent bistand
- Konsulenten optræder almindeligvis som eksperten der skal give direkte svar på specifikke spørgsmål. Det handler altså meget om at have de rigtige svar.
- Coachen kommer som en partner der stiller de rigtige spørgsmål så du finder dine egne svar.
- Konsulent bistand fører ofte frem til en rapport som slut resultatet.
- I coaching ender relationen ikke der, coachen er også den partner som på en meget personlig måde støtter dig hele vejen igennem implementeringen af din plan
- Konsulent bistand er velegnet på områder hvor du eller din organisation virkelig behøver tilførsel af specifik viden, men meget ofte ved du/I meget mere end konsulenten om hvad der er rigtigt for dig/jer, og egne løsninger skaber derfor ofte et langt højere engagement.
Mentoring
Mentoring adskiller sig især fra coaching på følgende måder
- En mentor er ofte en ældre og mere erfaren person som videregiver sine bedste erfaringer til en yngre og mindre erfaren person.
- Både mentoring og coaching fokuserer hovedsagligt på nu og fremtid.
- Mentoring udføres ofte af en overordnet i organisation, hvor imod dybtgående coaching ofte udføres af en ekstern coach.
- Mentoring er for det meste gratis det er coaching oftest ikke.
Psykoterapi
Coaching adskiller sig meget væsentligt fra psykoterapi på blandt andet følgende punkter
- Dem vi arbejder med: Psykoterapeuter arbejder med mennesker som er i mental smerte og som behøver hjælp eller helbredelse.
- Den anvendte proces: Terapeuten søger gennem sin proces at finde årsagen til klientens problemer i fortiden, og hjælper klienten med at skabe en ny forståelse af fortiden. Coachen arbejder hovedsagligt med at sætte mål og ønsker for nu og fremtid.
Coachen laver ikke en dybtgående analyse af personen, men coachen vil ofte lave en afdækning af hvad der står i vejen for at klienten kan nå sine mål. Hvis coachen gennem sit arbejde når frem til at klientens problem er af terapeutisk karakter vil coachen gøre opmærksom på det, og henvise klienten til anden behandling.
- Uddannelse: De fleste psykologer, Psykoterapeuter har en grundig uddannelse inden for menneskelige relationer, og behandlingsmetoder. En del af dem deles af professionelle coaches så som evenen til at skabe interpersonnelle relationer, kommunikations evner, stærk lytning, problem analyse, konfliktløsning etc.
Hertil kommer en grundig viden om målsætninger og handlingsplaner, og en business coach har oftest også en stærk erhvervsmæssig baggrund med indgående kendskab til de metoder som anvendes i erhvervslivet og ikke mindst det sprog som anvendes.
- De problemer som der arbejdes med: Terapeuter og psykologer arbejder oftests med alvorlige problemer som f.eks. depression, bekymring/angst, samt svære relationsproblemer, og klienten er ofte nedbrudt og trænger til helbredelse.
I coaching arbejder vi med at hjælpe sunde og generelt velfungerende mennesker til at yde deres bedste. På en skala fra -10 til + 10, siges terapi typisk at hjælpe mennesker som befinder sig på den negative del af skalaen til at nærme sig 0 ( det gennemsnitlige) hvor imod coaching typisk anvendes til at hjælpe personer som allerede er på eller over 0 til at komme nærmere +10. Det er dog en forenklet fremstilling.
Undervisning og træning:
Undervisning og træning er den proces der sker når man får viden og nye færdigheder gennem studier, eller ved at lære fra sig. Læreren eller træneren er eksperten som ved noget eleven ikke ved, og læreren eller træneren overdrager sin viden til eleven.
- Coaching fokusere på at opbygge en ligeværdig relation hvor coachen er eksperten på processen og klienten er eksperten i sit eget liv.
- Coachen kan give et godt råd ind imellem, men fokus er på at du finder netop dine mål og din måde at gøre tingene på.
Coaching lærer dig at lære f.eks. gennem opgaver hvor du skaber din egen læring, med det formål at du på sigt skal blive selvkorrigerende. Rådgivning kan nemt skabe afhængighed hvorimod coaching har som mål at gøre dig selvstændig.
|
|
|
| |
|
Hvad skal der til for at blive en god coach?
Nedenstående er ikke et uddybende svar på spørgsmålet, men det er nogle væsentlige punkter.
- Udgangspunktet for god coaching er en dyb interesse for mennesker, og lysten til at hjælpe andre til at få mest muligt ud af livet.
- Evnen til at sætte sig i en andens sted (empati) og mærke hvordan det er at være dig.
- Empatien skal dog være balanceret af en stærk evne til at være dig selv og ikke blive revet med at klientens sindsstemninger. Kun ud fra en stærk og neutral "hjemmebane" kan coachen stille de spørgsmål som skal åbne klientens verden i stedet for at føre klienten over i coachens verden. ( her underforstået at neutralitet er noget meget subjektivt)
- Stærke kommunikations evner og evnen til at skabe den "gode kemi" som er en absolut forudsætning for at coachen får adgang med sin coaching.
- Et af Coachens vigtigste redskaber er de stærke spørgsmål som åbner klientens øjne for nye veje og mål. Spørgsmål er altid baseret på det som "stilleren" tror om verdenen, og det passer måske slet ikke ind i klientens verden. Det er derfor af afgørende betydning for kvaliteten af coachingen, at coachen er opmærksom på de forudantagelser som coachen selv indbygger i sine spørgsmål.
- Lige så vigtig som evnen til at stille spørgsmål er coachens evne til at lytte intenst og uden fordomme. Undersøgelser har vist at det som mange klienter efter en coaching sætter mest pris på er ..... simpelthen at blive lyttet til. I daglig dagen lytter vores omgivelser ofte kun på et overfladisk niveau, mens de forbereder hvad de selv vil sige om lidt. Coachen derimod sætter dig i centrum.
- Dyb forståelse af målsætningsprocesser, og ikke mindst evnen til at vende problemer til attraktive mål.
- En stærk tro på at klienten er ressourcefuld og ikke skal "repareres", men faktisk kan selv.
- En god evne til at skelne mellem indhold og struktur (se gentagne mønstre i historier med forskelligt indhold)
|
|
|
| |
|
Hvorfor tilbyder Coach Kompagniet en gratis prøvesession uden forpligtelser?
Det gør vi fordi de fleste mennesker ikke har prøvet coaching før, og den bedste måde at finde ud af hvordan det virker, er ganske enkelt at du prøver det.
Coaching er heller ikke velegnet for alle menneskereller organisationer. Nogle er ikke klar til at deltage i processen, eller kan de kan hjælpes bedre af konsulenter, psykologer eller terapeuter.
Nok så vigtigt er det også at coachen og klienten passer godt sammen. Da vi skal opbygge en stærk og værdifuld relation med hinanden, er det vigtigt at vi fungerer godt sammen og er i stand til at opbygge den tillid som er afgørende for dine resultater.
Prøvesessionen er vores mulighed for at se hinanden an uden at vi har investeret mere end end en time af vores tid og noget enrgi.
Du kan læse mere om vores gratis prøve ordning her.
[top] |
|
|
| |
|
Hvordan foregår coaching?
Coachingen kan foregå både en - til - en, eller med en gruppe, og den kan være ansigt til ansigt eller per telefon eller en blanding heraf.
Hvis coachingen er ansigt til ansigt kan mødet finde sted enten hos coachen eller hvis der er tale om business coaching i virksomheden.
Vi vil normalt undgå at arbejde hjemme hos dig eller på dit eget kontor idet en masse vaner kan være svære at arbejde med/ bryde når du befinder dig på din hjemmebane.
Du kan læse mere om hvordan vores coaching ydelser er sammensat her.
[top] |
|
|
| |
|
Findes der standarder og etiske regler for coaching?
Grundlæggende er titlen som coach ubeskyttet og enhver kan derfor kalde sig coach.
Der er heller ingen regler for hvordan en coach skal opføre sig over for klienterne.
Et godt råd er derfor at finde en coach som dels er internationalt certificeret, dels er medlem af en international organisation med et etisk regelsæt som coachen forpligter sig til at arbejde efter.
Eksempler på internationale organisationer inden for coaching er International Coaching Community (ICC) og International Coach Federation (ICF)
Coach Kompagniet er tilknyttet ICC og uddanner certificerede ICC coaches og vore tilknyttede coaches er ligeledes certificeret af ICC.
Både ICC og ICF har etiske regelsæt som de tilknyttede coaches forpligter sig til at arbejde efter. Du kan læse ICC's regelsæt her.
Du kan besøge ICC's website internationalcoachingcommunity.com
[top] |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|